Gorgon.jpg
Medusa
Titler Den Frygtede Gorgonsøster
Død Halshugget af Perseus
Status Dødelig
Udseende
Køn
Hårfarve Levende slanger
Guld (som menneske)
Øjenfarve Rød
Havblå (som menneske)
Hudfarve Skæl
Lys hud (som menneske)
Familie
Forældre Forkys (far)
Keto (mor)
Søskende Sthene (søster)
Euryale (søster)
Elsker Poseidon
Børn Pegasos (med Poseidon)
Tilknytning
Art Gorgon
Menneske (forhenværende)
Bopæl Kisthene
Loyalitet Gorgonsøstrene

Medusa var et af de mest grufulde monstre i den græske mytologi, man kunne møde: En gorgon. Men i modsætning til sine søstre, havde hun vridende slanger i stedet for hår.[1]

Og ikke nok med det: Ligesom en basilisk – kunne hun med bare ét blik forvandle alt, hvad hun så på, til sten.[1]

Men Medusa har ikke altid været hæslig, engang var hun det yndigste pigebarn som selv havguden Poseidon forelskede sig hovedkuldst i.[1]

Myter

Biografi

Fødsel

Gorgonsøstrenes far og mor er havuhyrerne Forkys og Keto. Deres mor, Keto, havde længe ligget og ruget på tre store æg og var ved at blive ret så utålmodig af at vente. Så en dag skete der endelig noget: På omtrent samme tid gik der hul på to af æggene, og ud gennem hver sin flække kravlede to gorgonunger. De var begge to hæslige at se på og de lo med hæse, skræmmende fuglestemmer, alt imens de flaksede op i luften for at gøre sig til over for deres forældre.[1]

Men Fokys og Keto havde svært ved at skjule deres skuffelse. Heldigvis var der endnu et æg tilbage, og de krydsede fingre og håbede på en glædelig overraskelse. Og den fik de: Nu kom en lille velskabt menneskepige til syne! Hun havde hverken skæl eller vinger, måneansigt eller hugtænder! Det mest fantastiske var hendes store lyse krøllede hår, som glitrede som guld og ædelstene.[1]

Opvækst

Medusa blev snart kendt som det yndligste pigebarn, der nogensinde var blevet født, og for hver dag der gik, voksede hun sig endnu smukkere. Så snart sømænd og fiskere så hende sidde i strandkanten eller svømme i vandet som en legesyg delfin, glemte de alt om deres fiskenet og om at holde den rette kurs på skibet. Men Medusas to søstre holdt vagt over hende fra luften, og hvis nogen forsøgte at komme hende for nær, styrtede de ned og angreb mændene med deres skarpe klør.[1]

Poseidon

Rygtet om Medusas skønhed nåede hele verden rundt og kom selv de græske guder i himlen og havet for øre. Mest forelsket blev den mægtige havgud Poseidon.[1]

En dag kom han ridende over havet i sin guldkaret med sine to flyvende heste med manker af det pureste guld spændt for. Her fik han øje på den smukke Medusa, som svømmede i måneskinnet. Han blev så forelsket, at han fik havet til at koge og glemte alt om sine kongepligter og sin kone dronning Amfitrite, som ventede på ham i det store palads på havets bund.[1]

I dagene der fulgte, tryllede Poseidon sig om til mange forskellige skikkelser for at kunne være sammen med hende uden at forskrække hende: Først var han en legesyg delfin. Sidst en stor hvid hest, som Medusa kunne ride på.[1]

Til sidst kunne Poseidon ikke vente længere og afslørede, hvem han i virkeligheden var. Medusa blev lige så forelsket i Poseidon, som han var i hende. De var sammen nat og dag, og det endte med, af Medusa blev gravid.[1]

Athenes hævn

På det sted, hvor Poseidon og Medusa kyssede og krammede, findes resterne af et lille tempel. Stenene er overvokset med græs, så det kan være svært at se, hvad det er. Men engang var det et tempel, hvor der blev ofret til krigsgudinden, Athene! Og selvom templet ligger i ruiner, er det stadig et helligt sted, som man skal have respekt for.[1]

Athene holder altid øje med sine hellige steder, så naturligvis opdagede hun også, at Medusa og Poseidon brugte stedet til deres kæresterier. Det gjorde Athene så rasende, at hun straks spændte sine hvide ugler for himmelvognen og red mod vest. Hun ville have hævn over dem, og den skulle være så ond, at de to turtelduer fremover ville huske, at de ikke skulle gøre grin med Athene![1]

Poseidon turde hun ikke at forgribe sig på, for han var alt for stor og stærk. Men da hun så Medusas lange, gyldne hår, som alle mænd talte om, fik hun en idé.[1]

Midt om natten vågnede Medusa ved at det kriblede og krablede i hendes hår, og der kom mærkelige hvæsende lyde derfra. Poseidon vågnede også og udstødte et brøl så højt, at hele havet rejste sig. I ét spring hoppede han i bølgerne og forsvandt.[1]

Medusa skyndte sig ned til vandkanten for at spejle sig. "Åh nej! Hvad er der dog sket?", råbte hun fortvivlet. Den før så smukke Medusa var på bare én nat blevet forvandlet til den mest gruopvækkende gorgon, verden havde set. Hvert enkelt hårstrå i hendes hår var blevet til onde hvæsende slanger! Hun havde gået kattelignende klør på hænder og fødder og vinger på ryggen. Ansigtet var blevet fladt, og ud af munden stak store hugtænder. Det værste var dog hendes øjne: Før havde de været blå som havet, nu var de små og rødglødende som ild. Og alle levende væsener, der mødte hendes frygtelige blik, blev straks forvandlet til sten.[1]

Medusas to søstre kom ned fra himlen for at trøste hende. De besluttede sig for at flyve vestover mod verdens ende for at slå sig ned der, for der kunne de være i fred! På vejen derhen efterlod de sig tydelige spor: De steder, de var fløjet over, var alt levende blevet til sten: Selv græshopperne var forvandlet til småsten, og fuglene var faldet ned fra himlen som små klippestykker. Intet slap levende fra Medusas onde blik![1]

Kilder

  • Ingvorsen, Bende. 2003. Pixeline – Bogen om eventyrlige væsner. Studio 1 - 2.

Direkte afskrift

  1. 1,00 1,01 1,02 1,03 1,04 1,05 1,06 1,07 1,08 1,09 1,10 1,11 1,12 1,13 1,14 1,15 Ingvorssen, Bende. 2003. Pixeline – Bogen om eventyrlige væsener. Studio 1 - 2.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.